HORSENS SIRIUS - DET STORE FÆLLESRUM

Sirius i Horsens havde en udfordring med deres fællesrum. Det var stort og kaotisk, og det havde i en periode af 25 år aldrig rigtigt fungeret. Vi fik gennem ledelsesarbejde og pædagogiske processer samlet personalet om dette fælles projekt. Vi fik ud fra deres ønsker, behov og drømme skabt ni adskilte lege- og læringszoner med flere tilbagetrækningszoner, men hvor pædagogerne stadig havde visuelt overblik over de forskellige børnegrupper.

“Jeg fik et sansemæssigt bombardement og blev i et øjeblik helt mundlam; Hvad er der sket her? Fællesrummet var med ét forvandlet fra et mørkt og uinspirerende gennemgangsrum til et lyst, æstetisk smukt og imødekommende rum fyldt med små legestationer. De mange afskærmede og hyggelige legemiljøer vil uden tvivl motivere og stimulere børnenes fantasi, og de vil give plads til ro og tilbagetrækning, når det behov melder sig.”
Sussanne Pedersen
Psykolog og udviklingskonsulent, Horsens Kommune