Hvad er et godt læringsmiljø?

Udsnit fra vores bog MAGISKE RUM – Læringsmiljøer i Daginstitutionen.

»Vi giver form til vores bygninger, og denne form former os”. 

Citatet af Winston Churchill anvendes flittigt inden for nutidens arkitekturpsykologi. Der er bred enighed om, at bygninger og mennesker indgår i et dialektisk forhold, hvor vi som mennesker former vores bygninger, rum og indretning, og de selvsamme bygninger, rum og indretning former os som mennesker, da de gennem deres forskellige formmæssige kvaliteter både skaber muligheder og begrænsninger for os. De fysiske rammer, vi omgiver os med, har stor påvirkning og indflydelse på vores hverdag. Men da Churchill fremførte synspunktet i 1943, var det en ny pointe, der gik imod tidens arkitekturforståelse. Arkitekturen var i størstedelen af sidste århundrede styret af en rationel tankegang, som gav anledning til en designmetodik, hvor form primært handlede om funktion, og institutions- bygninger blev set som en neutral scene for børns liv.

Vi ved nu, at institutionens fysiske rammer aldrig er neutrale, men tværtimod har stor betydning for børns leg, udvikling, trivsel og læring. Man kan sige, at en daginstitutions arkitektur, rum og indretning er et udtryk for samtidens værdier, holdninger og børnesyn. I 1950’erne var der fokus på ro, regelmæssig- hed og renlighed, og det blev afspejlet i daginstitutionens fysiske form. I vores tid er der fokus på trivsel, udvikling, leg og læring. Men afspejles det i vores nutidige daginstitutioner? Har de fysiske rammer fulgt med den pædagogiske udvikling og bevæget sig fra en praktisk fysisk form til inspirerende lege- og læringsrum? Både ja og nej.

Rundt omkring i landet er der mange nye tanker og tiltag i forhold til institutionsbyggeri. Der bliver bygget nyt og afprøvet nye tilgange, både ideologisk og arkitektonisk. Men det er ikke altid nødvendigt at bygget nyt for at tænke nyt. Der er mange ældre institutionsbygninger, hvis arkitektoniske ramme er sat, men som – også for få midler – kunne udnyttes langt bedre, hvis man gentænkte indretningen af de eksisterende rum.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 

Alle dagtilbud skal have en skriftlig pædagogisk læreplan, som danner udgangspunkt for den daglige pædagogiske praksis. Loven om den pædagogiske læreplan trådte i kraft i 2004, og på baggrund af en evaluering og revidering trådte den styrkede pædagogiske læreplan i kraft i 2018. Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, som skal understøtte det pædagogiske personales og den pædagogiske ledelses arbejde med at skabe trivsel, udvikling og læring for hvert enkelt barn i daginstitutionen.

Den nye styrkede læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb, hvor legen og den legende tilgang er i centrum. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om fri leg, planlagte pædagogiske aktiviteter eller spontane opståede situationer. Det stiller krav til det pædagogiske personale og den pædagogiske ledelse om at organisere og rammesætte gode læringsmiljøer for og sammen med børnene.

Særligt begreberne dannelse, leg, børnefællesskaber, læring og læringsmiljøer, står som centrale orienteringspunkter i det fælles pædagogiske værdigrundlag, som de pædagogiske læreplans temaer har sit afsæt i. Temaerne i den pædagogiske læreplan er inddelt i seks kategorier.

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab2

I hvert dagtilbud udarbejdes den pædagogiske læreplan, med afsæt i den enkelte institutions børnegruppe.

BØRNEMILJØET 

Rum og pædagogik udgør to dele af den samme helhed. Igennem arbejdet med pædagogisk indretning og rumdesign er børnemiljøet centralt. Børnemiljøet er beskrevet i dagtilbudsloven og består af et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som skal fremme barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det psykiske børnemiljø omfatter relationen og interaktionen mellem barn-pædagog og barn-barn. Det fysiske børnemiljø omfatter daginstitutionens arkitektur, rum og indretning. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan børn sanser og påvirkes af de fysiske rammer, der omgiver dem, herunder arkitektur, rum, indretning, farver, lyd og lys.

Skabelsen af et godt læringsmiljø er en synergi mellem det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, mellem krop, sind og ånd.

Vores bog, MAGISKE RUM, handler om denne synergi og om, hvordan vores rum til børn kan se ud, opleves og anvendes. Samt hvorledes den styrket læreplan, sammen med viden om barnets forskellige lege- og læringsformer, kan danne grundlag for udformningen af en række konkrete lege- og læringsrum. I bogen vil du også finde en masse inspirationsbilleder fra vores eget arbejde med at skabe inspirerende rum til børn, rundt omkring i de danske daginstitutioner. Samt konkrete råd og tips, til hvorledes du selv kan gå i gang i din egen daginstitution.

Er du nysgerrig – køb bogen her: https://friisogclemme.dk

Kildehenvisning:
1. Churchill, Winston (1943). I: Breinbjerg, Christina Alice og Drejer, Claus Munch (2014) UP. Nr. 1. Disciplinering i skolearkitekturen gennem 100 år. Tema: (ud)dannelsesarkitektur – set med nye (glas)øjne. Unge pædagoger.
2. Elbæk, Ida m.fl. (red.) (2016): Master for en styrket læreplan. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.