Rum og indretning påvirker os dybt
– hvordan vil du påvirkes?

Friis&Clemme er et stærkt designteam, der arbejder med rumdesign i krydsfeltet mellem arkitektur, pædagogik, scenografi, didaktik og kunst. Vi lytter til jeres ønsker, behov og drømme. Vi omsætter visioner, værdier og mål til fysisk form – gennem rum og indretning. 

Vores team består af designere, scenografer, kunstnere, pædagoger, akademikere, proceskonsulenter og håndværkere. Der er ikke langt fra ide til handling – vores rumdesign er altid fagligt begrundet, bygget, afprøvet og sikkerhedstestet på eget værksted i Danmark. 

Hos Friis&Clemme skaber vi fortryllende rum, der stimulerer den pædagogiske udvikling og personlige læring hos børn og voksne. Det er vigtigt for os at skabe omgivelser, vi er stolte af og kan stå inde for. For vores største ambition er at gøre en forskel for trivslen og balancen i hverdagen. 

Vi ved, at mennesket kan meget mere, end man ofte ved af. Derfor vil vi skabe levende rum med respekt for alle, der forbinder krop, sind og ånd. Rum, der bevidst forholder sig til alle de menneskelige aspekter, hvor man kan møde sig selv, sin passion og sit fulde uopdaget potentiale.

VORES LØFTE TIL DIG

I Friis&Clemme møder vi på arbejde hver dag med en fælles vision om at skabe værdi og bidrage til en bæredygtig udvikling til gavn for vores team, for jer og for vores fælles samfund. Vi gør en dyd ud af at efterleve vores løfter – hver eneste dag. 

Mennesket i fokus

Vi møder vores samarbejdspartnere, som vi gerne selv vil mødes. Vi vil skabe et trygt og varmt miljø med respekt for alle. Vi vil øge trivsel og livskvalitet gennem et tæt samarbejde bygget på dialog og tillid. Vi har altid mennesket i fokus. 

Nysgerrighed

Vi vil løfte baren, og vi vil udfordre det gængse. Vi er ildsjæle, der laver det, vi brænder for og brænder for det, vi laver. Med en legende og fantasifuld tilgang vil vi skabe overblik, se muligheder, hvor andre ser begrænsninger og løse vores kunders udfordringer. Hos os har kreativiteten ingen grænser.

Udvikling og læring

Vi har et brændende ønske om at skabe rum, der stimulerer udvikling og læring både for børn og voksne. Vi tror på, at man aldrig stopper med at lære, og at udvikling er en livslang proces. Derfor gør vi os umage. Det er vores løfte til dig.