SMØRUM FANTASIHAVEN - NY-BYG

Fantasihaven i Smørum bød på et tæt og fantastisk samarbejde med lederen og bygherrerådgiveren. Lederen besluttede at vente med indkøb af stole, borde, tavle mm., indtil vi havde etableret lege- og læringsmiljøerne. Det var en stor gevinst for projektet, da vi oplever, at der ofte er brug for langt mindre af denne type inventar, og at det faktisk kan blive en modspiller. Ønsket og drømmene var at få skabt varme, hygge og sjæl ind den nye institution. Den arkitektoniske ramme var smuk, gennemtænkt og fyldt med fine detaljer. Vi arbejdede videre i samme stil og tilføjede mange farver og gode legezoner. Vi udnyttede mange små mellemrum og kroge på en måde, så alle børn kunne føle sig imødekommet. Vi tog højde for, at børn er forskellige med forskellige behov, og det var vigtigt, at alle blev set, hørt og kunne føle sig velkommen.

“Ved i nu hvad!!! Det ser helt fantastisk ud. Jeg glæder mig så meget til, at Smørums børn tager det unikke hus i brug. De pædagogiske læringsmiljøer, i har indrettet, er helt særlige, inspirerende, fyldt med sjæl og tydeligt kodet - det er så skønt.”
Susanne Bang Vandborg
Bygherrerådgiver og Partner hos D|K2